MPIxEvents by MPI Scandinavia

Få et tilskud til dit eget event på op til 25.000 kr.
Ansøg her

MPI seminarer og events

Se her hvilke arrangementer der er i kalenderen
Se alle events her

 

 

En Mandag I Selskab Med ’The Geeks’

IMG_0913

By: MPI Scandinavia | nov 7, 2018

En lidt regnfuld mandag blev straks bedre, da de fyldte stole og høje forventninger gik i gang på det nye Scandic Kødbyen k.l 15. De 80 deltagere inkl. 25 gæster gjorde sig klar til at høre om trends fra en blanding af unge entreprenører og etablerede brands, men alle havde de hver især deres løsning på nutidens udfordringer for branchen. De første 45 min fik de mulighed for at inspirere, hvorefter alle deltagerne fik mulighed at tale med de fem virksomheder. 

SCANDIC & STORYTELLING

IMG_1274-1De stilfulde omgivelser for dagens arrangement gav god inspiration til, hvad mødedeltagere og kunder i høj grad forventer af deres omgivelser. Vi blev budt velkommen af både MPI og værterne, inden Scandic selv fik lov til at fortælle mere om deres nye satsninger som i høj grad alle bliver bundet sammen under et fællestræk, nemlig storytelling. Projektleder Marianne Pedersen fortalte om, hvordan Scandic har brugt storytelling som redskab i at indtænke alt fra layout til marketing og rekruttering. Sløret blev også løftet for, hvordan de næste projekter rundt omkring i Danmark arbejder med samme koncept, hvor der også er fokus på at få flere lokale til at bruge de offentlige områder og besøge bar, restaurant og kaffebarer.

Se præsentationen her.

TAME & PROJEKTLEDELSE

IMG_1275Iværksættereventyret og målet for Tame har allerede nu bragt dem langt ud over de danske landegrænser, hvor de har fokus på investorer og de helt store markeder som USA og UK. CEO Jasenko Hadzic fortalte om, hvordan Tames løsning giver den garvede konferenceplanlægger et redskab, som kan bruges fra start til slut. Der er fokus på integrering af software på tværs af processer og programmer, samt hvordan man herigennem får mulighed for at måle sin ROI og gøre bedre brug af data. De næste skridt er allerede i støbeskeen for skabeloner for alle typer af møder, at leverandørerne kommer med en RFP til planlæggerne, en foredragsholderdatabase og meget mere. Det hele delt ind under fire kerneområder: Concept, Coordination, Culmination og Close.

Se præsentationen her.

SIMPLY COOKING & OPLEVELSER

20181105_160104-1

Catering er ikke længere ’bare’ mad og drikke. I dag er kunden og kundens kunde ude efter meget mere. Kok og direktør Martin Haugaard gav sin version af fire trends, som man finder indenfor konferenceverdenen i dag. Den første er forventninger og kundens ønske om at vide alt om maden, tider og leverandører, hvilket gør samarbejdet med kunden mere komplekst end før i tiden. Det næste område, der har udviklet sig er location, hvor det skal være mere unikt. Den tredje er customized og kundens ønske om at få alt tilpasset til netop dem og deres kunder. Den sidste er de krav, der bliver stillet om økologi, bæredygtighed og allergier som alt sammen skal mødes. Fælles for alle er Simply Cookings tilgang til at gå et ekstra skridt for kunden og altid overraske og gøre mere ud af detaljerne og det for dem giver de mest tilfredse kunder.

Se præsentationen her.

CANVAS PLANNER & VISUALITET

IMG_4024

De to søstre Nanna og Jane Ulsøe startede deres iværksætterrejse for næsten fem år siden med to klare mål for at forenkle og skabe overblik for en eventplanlægger og i projektledelse. Med 2,7 million e-mails per sekund og et hav af opgaver, der resulterer i flere interne møder, ville de gøre op med de tunge, lange mails og dokumenter. Fokus ligger i stedet på visuelle værktøjer, som hjernen bedre kan huske, og som giver alle på teamet mulighed for at følge med i virksomhedens projekterne. Deres intuitive software gør det let og enkelt at delegere og følge de projekter, man arbejder på, og hjælper med at eliminere endeløse indbakker og møder.  

Se præsentationen her.

CBOT & ANNA

20181105_163122Dagen sluttede af med Botten Anna (og ja, den er opkaldt efter Basshunters Boten Anna) og de to unge mænd bag, Mathias Møller og Simon Lindhardsen fra Cbot.dk. Denne software er med til at frigøre ressourcer for medarbejderne i de perioder, hvor de har allermest travlt, og eliminere de mange mails, som man sender før, under og efter et event. Løsningen er en digital konferenceassistent, kan ikke bare svarer på alt fra, hvor næste foredrag finder sted til, hvad tid middagen er i aften. Den er også i stand til at lære af de spørgsmål, den får, og forbedre dem. Den bliver altså klogere, hver gang den får et spørgsmål. Deltagerne fik mulighed for at teste systemet og se, hvordan denne nye teknologi fungerer for både arrangøren og for deltagerne.

Se præsentationen her.

Alt i alt en spændende eftermiddag, hvor alle fik mulighed for selv at blive mini-geeks inden for de fem områder.

 

Author

PersonPlaceholder
MPI Scandinavia

 
Load more comments
New code
Comment by from

 

 

 

Sociale medier