MPIxEvents by MPI Scandinavia

Få et tilskud til dit eget event på op til 25.000 kr.
Ansøg her

MPI seminarer og events

Se her hvilke arrangementer der er i kalenderen
Se alle events her

 

 

Sådan sikre du sunde arrangementer

MPI GRAFIK - web - in other news

By: Mads Kjer | mar 6, 2023

Sunde arrangementer. Hvad er det?

MPI afholdt sidste år et arrangement med emnet “Forstå dig selv og dit team”. Vi havde Theis Rosenkvist fra Humanic Group på banen, som med baggrund i elite-idrætspsykologi og studier af hjernen gav et fremragende oplæg med stof til eftertanke gennem bløde værdier, konkrete modeller og pointer leveret gennem gruppeøvelser. I forståelsen af teamet kom Theis ind på definitionen af sundhed, som groft sagt kan baseres på tre paramentre: fysisk sundhed, mental sundhed og social sundhed. Det er egentlig et generelt begreb til hverdagen, men hvordan kan vi perspektivere det på arrangementer?

Social sundhed

Lad os starte med den nemme; social sundhed. En af de største grunde til, at vi overhovedet afholder arrangementer og er en naturlig del af fysiske events. For at mødes med andre mennesker: få nye bekendtskaber såvel som catch-up med gamle venner. For at kunne score højt på den sociale parametre, kan du kigge på hvordan, det sociale parametre udfoldes. “Nu er der tid til at netværke” uden facilitering scorer i min optik lavt på social scoren – det kræver facilitering og tanke på persontyper at score højt. F.eks. kan du tænke over, hvordan du kan gøre networking til en god oplevelse for både introverte og ekstroverte eller hvordan man sætter rammerne for at gæsterne kan skabe nye, relevante bekendtskaber. Min bedste oplevelse ift. social sundhed til et arrangement, var et MPI-arrangement i Timm Vladimirs Køkken med networking gennem et kokkekursus. Uformelt, gode en-til-en dialoger med andre gæster og sjovt at lave mad med en ny bekendt.

Fysisk sundhed

Fysisk sundhed handler mest om selve kroppen, hvad der bliver puttet i den og om den får bevæget sig. Du har ansvar for, hvad gæsterne skal indtage i løbet af dit arrangement og om der er plads i programmet til bevægelse. Vil du score højt på det fysiske paramentre, så tænk over hvor nemt det er for gæsterne at få vand, at der sunde snacks til at holde blodsukkeret oppe og have aktive pauser, hvor gæsterne ikke sidder ned gennem hele pausen. Måske der kunne lægges en social gåtur ind i programmet eller en kort rundvisning?

Mental sundhed

Den mentale sundhed er lidt mere fluffy end de to andre. Det handler både om, om gæsten har det rart og trygt, men også om gæsten lærer noget og bliver positivt udfordret. Har gæsten det rart? Det kan være fysiske rammer som temperaturen, god komfort eller god forplejning, så mavsen har det godt. Er gæsten tryg? Det kan være at gæsten føler sig velkommen, kender programmet eller har en social tryghed i forsamlingen af gæsterne. Bliver gæsten positivt udfordet? Det kan være gode workshops, passende foredrag til gæsterne eller gode dialoger gæsterne imellem. Tænkt generelt; hvad gør, at gæsten føler sig tryg, men også positivt udfordret.

Så når du planlægger dit næste arrangement, hvor scorer dit event på de tre paramentre? Brug scoren positivt til at braine over, hvordan du kan gøre oplevelsen for dine gæster endnu bedre.

 

Author

mads-kjer
Mads Kjer
CEO & co-founder i Ticketbutler at Bestyrelsesmedlem MPI Scandinavia

 

 

 
Load more comments
New code
Comment by from

 

 

 

Sociale medier